Reglementer for farligt gods

Her kan du læse, hvilke reglementer for transport af farligt gods, Royal Arctic Line benytter

IMDG-koden
Royal Arctic Line transporterer alt farligt gods i henhold til de nationale regler, der fastsættes af søfartsstyrelsen, og de internationale regler, der fastsættes gennem den internationale søfartsorganisation (IMO). Det internationale regelsæt for søtransport af farligt gods er beskrevet i koden for International Maritime Dangerous Goods (IMDG). IMDG-koden revideres hvert andet år, og fastsætter blandt andet reglerne for:

  • Klassificering, forpligtelser, pakkeinstruktioner, dokumentation, separering m.v.
  • FNs liste over farlige stoffer og kravene til transport af det pågældende stof
  • Procedurer ved ulykkestilfælde eller uheld

SOLAS-konventionen
Den internationale konvention om Safety Of Life At Sea (SOLAS-konventionen) handler meget bredt om sikkerhed til søs – herunder tekniske installationer, brandbekæmpelse, redningsveste og -flåder, håndtering af farligt gods, og kommunikationsudstyr.

Konventionen blev til i efterdønningerne af Titanics forlis, og blev vedtaget i sin første version i 1917, og blev efterfølgende opdateret i 1929 og 1948 inden den blev vedtaget som den første konvention i IMO, da organisationen blev oprettet i 1960.

SOLAS-konventionen blev overordnet opdateret i 1974, og har desuden fået en række tilføjelser gennem tiden, inklusiv bestemmelser for international harmonisering af redningsaktioner (1979), satellitsystemet Inmarsat (1982), skærpede procedurer for nødkald (Global Maritime Distress and Safety System - GMDSS), og øgede sikkerhedskrav til færger (1988).

Hvis du har spørgsmål om transport af farligt gods er du velkommen til at kontakte operationsafdelingen på telefon +299 34 91 17 eller imdg@ral.gl.

-----------------------------------------------

Farligt gods deklarationer

Pdflogo Pdflogo Pdflogo

Deklaration

Vejledning

Eksempel