27.06.19 10:10

TUKUMA ARCTICA

 

Tukuma Arctica er navnet på Royal Arctic Lines nye atlantskib.

”Det er med glæde og stolthed at vi nu kan offentliggøre navnet på vores kommende nye atlantskib, et navn der med sin betydning passer rigtig godt til, hvad vi som selskab ønsker at stå for”.

– Aviâja Lyberth Lennert
Vicedirektør, Royal Arctic Line

Navnet Tukuma associerer vi til kvik, rørig, arbejdsom og munter. Et positivt navn der illustrerer handlekraft og fart over feltet. I forhold til Royal Arctic Lines strategi om at skabe det bedste grundlag for vækst i Grønland er dette et positivt inspirerende navn samtidig med, at det er dækkende for hvad rederiet ønsker med sine infrastrukturløsninger, at de skal være hurtige og lette at bruge.

Desuden kan det grønlandske navn skabe nysgerrighed om Grønland og dermed bidrage til styrket interesse om handel med Grønland.

Royal Arctic Lines nye atlantskib er næsten 50 meter længere end Nuka Arctica og kan tage 2.150 containere ombord, hvor Nuka Arctica kan tage 782.