Første anløb af Uummannaq
Royal Arctic Line indsætter Malik Arctica for at bryde isen ind til Uummannaq og få afskibet hellefisk fra de fyldte lagre. Rent praktisk vil Malik Arctica bryde isen ind til Uummannaq, hvor Minik Arctica og Pajuttaat efterfølgende sejler helt ind til Uummannaq for at hente hellefisken ud.
Både Minik og Pajuttaat vil sejle de frosne hellefisk ud til Malik Arctica, som modtager det der svarer til 800-1.000 paller. Herefter afsejler Malik Arctica sydpå. Minik Arctica vil ligeledes blive fyldt op med hellefisk, som hun vil sejle til Aasiaat, som efterfølgende afskibes med Atlantskibet til Danmark. Pajuttaat vil få mulighed for at medbringe almindeligt gods, der skal afskibes fra Uummannaq. De tre skibe skal afskibe i alt 1.800-2.000 paller, både hellefisk men også almindelig gods.
Malik Arctica forventer at afgå fra Aasiaat den 12. maj om aftenen og forventer ankomst ved Uummannaq mandag den 13. maj, sammen med Pajuttaat og Minik Arctica.
Royal Arctic Line skal i samme ombæring gøre eventuelle snescootere- og hundeslæder opmærksom på, at isen kan blive farlig at køre på, efter isbrydningen har foregået.
Såfremt I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte Royal Arctic Lines kundeservice eller havnekontor i Aasiaat eller Uummannaq.