21.03.19 14:00

Pressemeddelelse 21. marts 2019

 

 
Royal Arctic Line har budt på søtransporten for US Air Force på Thule basen.

Det amerikanske forsvarsministerium har valgt det amerikanske selskab Schuyler Line Navigation Company for de næste 2 år. Dette er det samme selskab som vandt sidste gang dette var i udbud.

Royal Arctic Lines tilbud blev fravalgt af 2 årsager: Dels var vurderingen at beskrivelsen af Royal Arctic Lines evne til at operere i de relevante arktiske områder ikke var tilstrækkelig. Dels var Royal Arctic Lines tilbud baseret på skibe uden amerikanske interesser, som stipuleret i forsvarsministeriets instruktion 4500.57, sektion 6.4 og dermed allerede i den proces i laveste prioritet for udvælgelse.

Royal Arctic Line vil i de næste par år sikre, at den fornødne dokumentation samt tekniske beredskab er gjort 100% klart for det amerikanske forsvarsministerium således, at vi på et faktuelt og teknisk grundlag kan få skabt en basis for et samarbejde i Qaanaaq området.

Afgørelsen har ikke nogen indflydelse på Royal Arctic LInes forventede driftsresultat da den tekniske handelshindring i DoD 4500.57 sektion 6.4 allerede gjorde vort bud meget usikkert.

Der er ikke yderligere kommentarer til dette. 

Verner Hammeken
CEO
Royal Arctic Line A/S
E-mail: vha@ral.gl