30.04.20 14:00

Royal Arctic Line hylder havets helte

 

Royal Arctic Line er med til at hylde de omkring 1,6 millioner søfolk, der sejler på handels- og transportskibe over hele verden. Vore skibe vil, som alle handelsskibe på de syv have, lade hornet lyde kl. 12:00 på arbejdernes internationale kampdag, fredag den 1. maj.

Det sker på opfordring fra de internationale organisationer, rederiernes ICS og transportarbejdernes ITF, der på den måde ønsker at hylde de ”usynlige helte”, der over alt i verden forsyner os med mad, brændstof, medicin og andre af vore fornødenheder – til daglig, men også i denne corona-tid, hvor søfolkene har været ekstra ramt af for eksempel landgangsforbud, der har betydet langt længere ophold til havs end normalt. Det gælder også for Royal Arctic Lines 250 søfolk.

Projektet, der af organisationerne er kaldt ”Sound Your Horns”, får her i Grønland støtte af alle Royal Arctic Lines skibe, hvoraf Angaju Ittuk og Pajuttaat samt Sarfaq Ittuk vil lade hornet lyde i Nuuk og Anguteq Ittuk i Aasiaat. Også Tukuma Arctica, Mary Arctica, Irena Arctica, Malik Arctica, Minik Arctica og Ivalo Arctica samt Aqqaluk Ittuk vil blæse i hornet fra deres positioner.   

#HeroesAtSeaShoutout

DanishShipping og shippingics