Nanoq Arctica ankommet til Tasiilaq
Der var havblik i Tasiilaq da Royal Arctic Lines nyeste skib, Nanoq Arctica, anløb byen for første gang fredag morgen klokken 07:00.
Royal Arctic Lines medarbejdere og indbyggere i Tasiilaq bød Nanoq Arctica og dets besætning velkommen med kanonsalut, fyrværkeri og bilhorn.
Lige nu er Nanoq Arctica i gang med at blive tømt for friske varer og andet gods inden det skal navngives i eftermiddag klokken 14:00, hvor hele byen er inviteret til kaffebord og musik på havnen i Tasiilaq.