03.07.20 15:00

Nanoq Arctica er på vej

 

Royal Arctic Lines nyeste skib der skal betjene Tasiilaq, og som i fremtiden skal sejle i fast rutefart mellem den østgrønlandske by og Island er nu på vej fra Aalborg til Tasiilaq for at blive navngivet fredag den 10. juli.

Nanoq Arctica er bygget i en særlig isklasse, og er designet til minus 35 grader, og det kan laste 108 styks 20 fods containere. Nanoq Arctica har to kraner, hvoraf den forreste kan bruges til stævnoperationer som vi kender det fra Ivalo Arctica og Minik Arctica.

Nanoq Arctica anløber Tasiilaq for første gang torsdag den 9. juli og skal videre til Nuuk den 11. juli, hvor hun i første omgang skal sejle som feederskib mellem Nuuk og Sydgrønland. Det 74 meter lange skib begynder at sejle mellem Tasiilaq og Island, når Royal Arctic Lines opstart på samsejlingen med islandske Eimskip går ind i sin anden og sidste fase i slutningen af oktober 2020.