19.03.20 10:50

Malik Arctica på vej med friske forsyninger

 

Et af Royal Arctic Lines atlantskibe, Malik Arctica, afsejlede Aalborg i går onsdag med friske forsyninger til Nuuk og Sisimiut. Herfra vil feeder- og bygdeskibe sejle gods og forsyninger videre til øvrige byer og bygder, helt efter sejlplanen.

Som et af de mange foranstaltninger Royal Arctic Line har foretaget, for at undgå eventuel spredning af COVID-19 smitten, vil besætningen ombord på vore skibe ikke komme i direkte kontakt med vores medarbejdere på havnene.

Derudover vil størstedelen af de ansatte i administrationen i Nuuk arbejde hjemmefra - på skiftehold - for at opretholde forsyningssikkerheden til landet.

Malik Arctica forventer at anløbe Nuuk torsdag den 26. marts og resten af åbentvandsbyerne efter planen.

Du kan følge skibets position her, samt se billede fra skibets styrehus (som opdateres hvert time, når signalet tillader det): /skibspositioner/