27.03.20 11:00

Royal Arctic Line er klar til en krisesituation

 

Royal Arctic Line sejler fortsat stabilt. Vi passer på Grønland og derfor passer vi også på vore medarbejdere. Vi er forberedte på at blive ramt af COVID-19, og kun ved at tænke på den måde kan vi fortsat sikre forsyningen til og fra Grønland. Vi kan kun leve op til det ansvar vi har ved at tænke på denne måde.

Vi ønsker at være med til at skabe en større tryghed for borgerne i Grønland. Tryghed i, at der bliver fragtet varer frem til alle og tryghed i, at eksporten kan sendes ud af landet og tjene penge til samfundet.

Rederiets beredskabsgruppe har opsat flere scenarier for en smitte-situation. Disse skal afbøde en corona-krise i virksomheden, så vi forsat kan sikre forsyningen af hele Grønland og få fiskeeksporten ud til verden så Grønlands samfundsøkonomi kan lide mindst mulig last af verdenssituationen.

Royal Arctic Line har en samfundskritisk opgave. Denne opgave udføres af de mennesker, der er ansat i Royal Arctic Line, så dem passer vi på. I hele virksomheden, det være sig på skibene og havnene samt på kontorerne på land, har man afdelingsvist delt sig i grupper, der hverken mødes eller ses, så afdelingen altid kan være i drift. Skibenes besætning har fået instrukser om ikke at gå i land, medmindre dette er strengt nødvendigt, mens havnearbejdere heller ikke må gå ombord på skibet. På godskontorerne har vi indført begrænsning på højst fire kunder. Dette – og andre tiltag - mens vi også følger myndighedernes råd og vejledninger på området.

Vi arbejder alle i Royal Arctic Line for at holde Grønland i gang. Vi er klar til at arbejde som vi altid har gjort den dag corona-virus skulle blive påvist hos os.