30.03.20 10:00

Royal Arctic Line medarbejder smittet med COVID19

 

Søndag blev rederiet informeret om, at et fornyligt afmønstret besætningsmedlem var blevet testet positiv for COVID19. Skib og den øvrige besætning befinder sig i Danmark og har derfor ikke haft virus med til Grønland. Besætningsmedlemmets færden er blevet kortlagt, og alle nødvendige forholdsregler er sat i værk.

Royal Arctic Line samarbejder med Landslægeembedet samt sundhedsmyndighederne i Danmark om hvorledes situationen skal håndteres. Der vil blive taget alle nødvendige forholdsregler for at sikre besætning, Grønland samt forsyningssikkerheden til Grønland.

”Det er en situation vi har forberedt os på og vi har arbejdet ud fra at vi på et tidspunkt skulle håndtere en lignende situation. Det er nu, at arbejdet med vores beredskabsplaner viser deres værdi og vores medarbejdere er forberedte på at håndtere situationen”, udtaler Vicedirektør Aviâja Lyberth Lennert på vegne af rederiet.

Denne situation ændrer ikke ved Grønlands smittebillede. Det forventes at yderligere oplysninger vil foreligge efter tirsdag morgen.

For yderligere oplysninger kontakt Vicedirektør Aviâja Lyberth Lennert, telefon 34 91 03, mail avll@ral.gl.