Issituationen i Kullorsuaq
Vinteren er begyndt at tage fat forskellige steder i Grønland. For Royal Arctic Line er det især mærkbart på isen og vejret, som kan give udfordringer.
Issituationen i Nordgrønland ændrer sig i disse dage hurtigt, specielt ved Kullorsuaq, (orange linje) hvor isen hurtigt fryser til.
På nuværende tidspunkt bliver der ikke ændret på sejlplanerne, hvor næste anløb til Kullorsuaq er med Vestlandia rejse 044A. Såfremt isen fryser så meget til, at Vestlandia ikke kan komme igennem, kan der indsættes et andet skib, som har bedre mulighed for at komme igennem isen.
Vi holder løbende øje med issituationen og melder ud, så snart der sker en ændring.