15.10.20 14:00

Malik Arctica sejler til Reykjavik

 

Malik Arctica sejler nu til Reykjavik for at få påfyldt brændstof og hente friske forsyninger, idet vi forventer at operationen med at levere vinterforsyningerne til Ittoqqortoormiit vil tage noget tid. Vi er fortsat optimistiske omkring levering af vinterforsyningerne til Ittoqqortoormiit, hvorfor Malik Arctica sejler tilbage til området i begyndelsen af næste uge. 

Når vi skal træffe beslutningen om hvorvidt vi kan sejle ind i et område skal vi altid se situationen i et bredere perspektiv, den nuværende situation samt situationen for de kommende dage.

Operationen i Ittoqqortoormiit forventes at tage tre dage, og anløb af byen skal ikke kun tage hensyn til at vi kan komme til byen, vi skal også være sikker på at skibet kan ligge sikkert og komme sikkert ud af området igen. Beslutningen om at sejle er derfor en beslutning der bliver truffet på baggrund af både vejr- og iskort samt lokale observationer, hensynet til sikkerheden for besætning, skib og gods.