26.04.22 13:00

Royal Arctic Line har skiftet regnskabssystem

 

I løbet af weekenden har Royal Arctic Line skiftet regnskabssystem for hele selskabet. Det er en stor ændring. Det nye system blev taget i brug i går mandag den 25. april 2022. Opstart og brug af det nye system går indtil videre helt som forventet og vi kan modtage indbetalinger og betale vore regninger. Da det er et nyt system kan der være lidt forsinkelse i spørgsmål vedrørende betalinger her i de første par dage og i de første par uger kan dele af vores fakturering se lidt anderledes ud.

Der er ingen ændringer i forhold til booking, betaling af fragt og godsudlevering.

Det nye regnskabssystem erstatter det tidligere system som blev indført i 2011. Udover at fremtidssikre Royal Arctic Line yderligere, så vil det nye system også forbedre Royal Arctic Lines indkøbsstyring og arbejdsgange i regnskabsafdelingen. Det forventes at vore leverandører vil opleve en mere ensartet ordregivning hvilket også vil lette administrationen i forhold til indkøb for alle.