Olie- og valutatillægget falder igen
Grundet faldende oliepriser og valutakurser nedjusterer Royal Arctic Line olie- og valutatillægget per 1. januar 2023 til 13,47%.
Som følge af de stigende energipriser på de internationale markeder, har tillægget været usædvanligt højt i 2022. Da tillægget var på sit højeste i august 2022 var tillægget helt oppe på 30,73%.
Der blev i oktober måned indgået en serviceaftale imellem Grønlands Selvstyre og Royal Arctic Line vedrørende reduktion af olie- og valutatillæg på nordgående fragt i en aftalt periode på 3 måneder, som udløber per 31. december 2022, derfor vil tillægget per 1. januar 2023 igen være ens for nordgående, sydgående og kystlangs fragt.
Royal Arctic Line tjener ikke på olie- og valutatillægget som udelukkende bruges til at sikre selskabet mod effekten af oliepriser og valutarisici.