Gods til Nordvestgrønland
Royal Arctic Line må desværre meddele, at is situationen i Nordvestgrønland fortsat er skyld i annullerede anløb i Diskobugten.
Den 21. marts udførte Mary Arctica et forsøg med fuld last på rejse 208, men måtte i går desværre opgive at komme igennem isen nord for Sisimiut og afventer nu at situationen ændrer sig.
Is situationen har medført, at der er ophobet store godsmængder til Diskobugten på vores terminal i Nuuk.
Vi har ikke kapacitet til at oplagre yderligere gods på terminalen og derfor ser Royal Arctic Line sig desværre nødsaget til, at lukke for yderligere gods til Diskobugten på de næstkommende røde anløb.
Indtil is situationen har ændret sig i Nordvestgrønland omkring Diskobugten, vil de røde anløb til Diskobugten være lukket for indlevering.
Kølegods til Diskobugten vil dog fortsat være muligt at booke til Nuuk eller Sisimiut og på egen foranstaltning flyves videre.
Ovenstående betyder, at der indtil videre ikke kan indleveres for allerede booket gods fra og med afgang TUK211.
Vi vil løbende vurdere situationen og straks åbne for modtagelse når isen letter.