Olie- og valutatillægget falder igen
Grundet faldende oliepriser og valutakurser nedjusterer Royal Arctic Line olie- og valutatillægget per 1. februar 2023 til 7,18 %.
Som følge af de stigende energipriser på de internationale markeder, har tillægget været usædvanligt højt. Da tillægget var på sit højeste i august 2022 var tillægget helt oppe på 30,73%.
Royal Arctic Line tjener ikke på olie- og valutatillægget som udelukkende bruges til at sikre selskabet mod effekten af oliepriser og valutarisici.