Forsinkelse på gods til Grønland med Dettifoss 307
Gods med Dettifoss 307 bliver desværre forsinket i ankomst til Grønland. Dette skyldes et maskinhavari på Dettifoss opstået i weekenden under skibets rejse til Færøerne, Island og Grønland, hvorfor Dettifoss er returneret til Danmark for reparation af skaden.
Denne reparation forventes at være udført onsdag i denne uge, hvorefter skibet genoptager sin rejse. For at få Dettifoss tilbage på planen igen annulleres skibets anløb af Nuuk den 10. marts, og godset til Grønland vil i stedet blive transiteret i Reykjavik søndag den 12. marts og lastet ombord på Tukuma 308 to dage senere med forventet ankomst til Nuuk den 17. marts.
Ovennævnte betyder samtidig at der i denne uge ikke kan foretages afskibninger af forsyninger fra Island til Grønland men først i uge 11.
Royal Arctic Line beklager de gener som ovennævnte forsinkelse har for vore kunders gods og vil løbende give opdateringer når der er nyt omkring situationen.
For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Royal Arctic Lines Kundeservice i Nuuk og Aalborg.