Ændring af starttidspunktet for momspraksis for visse transportydelser
Med henvisning til vor nyhedsinformation udsendt den 29.1.2021 om indførelse af ny momspraksis for visse transportydelser til og fra EU, er vi blevet gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen i Danmark den 21.12.2021 har valgt at udsende et nyt styresignal, som ændrer virkningstidspunktet til den 1. juli 2022.
Beslutningen om at udskyde implementering til den 1. juli 2022 , er at Skattestyrelsen finder, at transportbranchen befinder sig i en særligt vanskelig situation i forbindelse med implementeringen af praksisændringen som følge af den ændrede EU-praksis, da forskellige gennemførelsestidspunkter i EU-landene skaber udfordringer for transportbranchen i forbindelse med it-systemer, der skal anvendes i en række forskellige europæiske lande. Samtidig har transportbranchen skulle håndtere en række andre udfordringer, fx Brexit, der også har betydning for forretningsgange og it-systemer. I lyset af denne særlige situation har Skattestyrelsen derfor fundet det rimeligt at ændre virkningstidspunktet for SKM2021.321.SKTST.
Vi takker for at være gjort opmærksom på den danske Skattestyrelses beslutning om udskydelse truffet i absolut sidste time inden ikrafttrædelse og henviser i øvrigt til nedenstående link fra Skattestyrrelsen i Danmark.